full news temp
DM Ultralang i Husby Klitplantage 20:30 22-10-2007   
Tyndt startfelt, lav gennemførelsesprocent og desværre en sløv indsats af Faaborg OK Eliteteam ved dette års DM Ultralang, hvor René Rokkjær, OK Pan sikrede sig det sidste danske mesterskab han manglede i samlingen.

I H21 var teamet repræsenteret ved Erik og Bjarne Knudsen. Jakob Physant havde besluttet sig for den mere moderat udfordrende Åben 1-klasse som han til gengæld vandt stort.
Erik startede velopvarmet efter 9 timers Adventure Race i Aarhus CoastZone Challenge dagen før, så forventningerne derfra var blot at gennemføre og få jogget godt af... Det lykkedes.
Bjarne, som startede ni minutter efter Erik hentede brormand ved post 7 og med det noget lettere tråd og René Rokkjær lige i hælene var forventningerne derfra noget højere. Et par grimme bom og en smertefuld fodskade, gjorde dog at Knudsen-klanen igen var samlet ved post 26. Herfra og hjem var det ikke meget der stod til at hente og Bjarne sluttede på en sjetteplads - Erik på en syvende. Afbud fra Peter Horstmann og fem diskvalifikationer gjorde at det gennemførende felt kun bestod af otte løbere - tyndt til et af årets fedeste løb i et af landets bedste terræner.

Blandt de yngre løbere sikrede Emma sig en flot sølvmedalje i D-16 efter Ida Bobach og Ita blev nr. seks i samme klasse.