full news temp
Mikkel blev Dansk mester på Mellemdistance 20:55 12-08-2007   
Ved DM-mellem i Hørbylunde Syd vandt Mikkel en suveræn sejr i H21 med Tue og Christian på beskedne placeringer som hhv. nr.7. og 10. Mindst lige så suveræn var Ita i D14 hvor hun vand med 6min og i D16 blev Emma nr.2.

Mikkel var sidst startende af favoritterne og allerede på publikumsposten havde han et solidt forspring, som han holdt resten af banen og i mål var han 1min20sek foran Rune Olsen der blev nr.2, og 1min50sek foran Rasmus Djurhuus på 3.pladsen. Mikkel havde haft en nærmest perfekt løb og havde haft overskud både fysisk og teknisk hele vejen, og hvis man kigger på mellemtiderne kan man også se at han ligger meget stabilt. 11 strækvindere og dårligste stræktid som nr.8 vidner om et sindssygt godt gennemført løb af Mikkel, der da også var rigtig glad og tilfreds med sejren efter en lang tung periode. Men det altså ud som om formen er begyndt at løsne på det helt rigtige tidspunkt her en uge før det går løs i Ukraine, hvor Mikkel skal løbe sprint og højst sandsynligt får han også den sidste plads på mellemdistancen efter DM-titlen.
Tue havde tunge stænger efter en træningsuge hvor han ikke havde haft overskud efter testløbene og lavede en enkelt dum fejl på 45sek, men havde ellers et fint løb. Han blev nr.7, næsten 3min efter Mikkel og kunne konstatere at han simpelthen ikke løb hurtigt nok, men håber på at en rolig uge vil skærpe formen til VM hvor han skal løbe mellem og stafet.
Christian havde ligeledes ikke dagen og lavede mange fejl og følte sig træt, så det blev til en skuffende 10.plads over 5½min efter Mikkel. Han kan nu koncentrere sig 100% om sprinten til VM, hvor han skal se om han kan forbedre sin 11.plads fra sidste år.
Udover de 3 landsholdsløbere stillede Faaborg også op med 5 løbere i H21, som alle skulle pudse formen af til nattens Midgårdsorm. Bedst blev Jakob som nr.21 med Rasmus lige efter som nr.22, begge ca.9min efter. Til slut blev Bjarne nr.24, Erik nr.29 og Ulrik nr.33 i det stærke felt....

I øvrigt skal det bemærkes at Ita vandt en formen sejr i D14, 6min foran nr.2. En flot præstation som lover rigtig godt for fremtiden.
I D16 blev Emma nr.2 efter den suveræne vinder Ida Bobach, som var med til Junior VM i Australien, og hvis Emma forsætter de gode resultater bliver det måske også snart til et Junior-VM debut for hende?!